Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

The Gospel Fellowship ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

The Gospel Fellowship vil gerne sige STORT tak for 2013, der har budt på mange dejlige stunder sammen i og omkring vores kirke. Vi har haft fællesskab på kryds og tværs og ved store og små begivenheder.

2013 har budt på Celebrationsgudstjenerster, Meditationsgudstjenester, hygge og nærvær til Gospelbrunch, Gospel AID hvor vi samlede ind for at støtte egyptiske børnearbejdere, Gospel Fellowship International der støtter gospel-ildsjæle i Østeuropa og sidst Gospel for Filippinerne. Det er ikke så lidt, som vores kirke har dannet rammerne om, og vi kan glædes over alt det, vi formår ved fælles indsats. Dét er fellowship!

Juleaftensdag mødes vi til Julegudstjeneste og ønsker hinanden en glædelig jul og et velsignet nytår. The Gospel Fellowship vil gerne sige tak til alle jer, der har jeres gang i og omkring vores kirke. Tak til menighed, til frivillige og til ledergruppe for jeres deltagelse og engagement i det forgangne år. Uden jer alle var The Gospel Fellowship ikke en realitet. Vi ser frem til at byde jer alle velkomne til mere fellowship i 2014!

Glædelig jul og godt nytår!