Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ta' med på socialt og kulturelt eventyr!

Kunne du også godt tænke dig at lære nogle af de andre fellowship’ere bedre at kende, og har du også lyst til at udforske de mange spændende arrangementer og oplevelser, som København byder på?

I løbet af det næste år arrangerer The Gospel Fellowship en række aktiviteter, som finder sted ca. hver anden måned. Her har du mulighed for at lære de mennesker, der kommer i kirken, bedre at kende, og opleve nye sider af dig selv og andre, når vi sammen tager på et kulturelt og socialt eventyr!

Aktiviteterne vil variere fra gang til gang, og det er kun fantasien, der sætter grænser. Arrangementerne kan strække sig over alt lige fra en picnic i en af byens skønne parker, en skøjtetur efterfulgt af en kop varm kakao, en biograftur, stand-up, en tur på stranden og til en fællestur til diverse gospelkoncerter. Det vil løbende blive annonceret, hvilke aktiviteter der er de næste på programmet. Så hold øje her på hjemmesiden – hvis du ikke vil gå glip af en masse fede oplevelser!

Måske går du selv rundt med et spændende forslag til aktiviteter, som du gerne vil dele med os andre i The Gospel Fellowship? Du er velkommen til at skrive til teamleder Le Lykke Nielsen, så vi sammen kan arrangere den aktivitet, som du brænder for!

Le Lykke Nielsen: hejle4000@hotmail.com