Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Gospel Aid

Gospel Aid er et årligt støtteevent, hvor danske gospelsangere fra hele landet mødes og synger til fordel for et humanitært formål!

The Gospel Fellowship ønsker med Gospel Aid at samle det danske gospelmiljø for at rejse støtte til at gøre en forskel i verden!

 

Gospel Aid 2012 og 2013 samarbejdede med hjælpeorganisationen Danmission og havde fokus på Børnearbejdere i Egypten. Begge år samledes 600 gospelsangere i København, der hele dagen igennem deltog i stor fælles workshop I Københavns Domkirke og desuden gav koncerter i og omkring København. Om dagen var der omkring 15.000 besøgende på markedspladserne og scenerne på Ny- og Gammeltorv, og om aftenen var 1.000 deltagere klar til at give en kæmpe støttekoncert i den smukke gamle Domkirke.

 

Gospel Aid 2012 samlede 175.000 kr. ind til børnearbejderne i Egypten og var således med til at støtte 5531 børn og 1669 familier gennem Danmissions partnere i Egypten. I 2013 samlede vi også omkring 175.000 kr. ind, og disse penge er allerede nu med til at støtte Danmissions projekter. Sammen gør vi en STOR forskel.

 

Gospel Aid 2016: Kristi Himmelfartsdag d. 5 maj

 

Dette års støtteprojekt!

I år er det 4. gang der afholdes GospelAid. Denne gang til fordel for Danmissions dialog og syskole-projekt på øen Zanzibar ud for Tanzanias østkyst, der skaber de nødvendige rammer for at give kristne og muslimske kvinder mulighed for at skabe sig en tryg fremtid.

GospelAid er et årligt støttearrangement afholdt af The Gospel Fellowship, som første gang løb af stablen i 2012. I år sker det i samarbejde med Danmission og Himmelske Dage.

 

Workshop, pop-up koncerter og støttekoncert

Torsdag den 5. maj samles hundredevis af sangere fra hele landet til workshop og koncert i Skt. Andreas Kirke og til mindre pop-up koncerter på forskellige torve i det centrale København. Der vil denne dag være mulighed for at støtte ved at besøge GospelAid caféen eller GospelAid Genbrugsbutikken i både Skt. Andreas Kirke og på Nytorv. Overskuddet går ubeskåret til GospelAid. Om aftenen vil der desuden være en stor støttekoncert.

Du kan desuden læse mere om støtteprojektet på www.danmission.dk