Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Personlige historier

Personlige historier

Personlige historier i The Gospel Fellowship

– Del også gerne DIN historie.

Videoklip:

Tessa

Michael

Christel

 

Jens Holme Bjørneboe: En kæreste og jeg blev enige om at lave noget “udenfor huset” en gang om ugen i 2007. Hun havde en veninde der også havde et åbent gospelkor på Falster. Første oplevelse var noget tilbageholdende, men jeg fandt hurtigt rytmen og faconen. Teksterne sagde kun lidt til mig dengang. Senere er jeg flyttet til København og har fyldt mit liv med gospel og de seancer der fulgte med. Til disse seancer (Lounge, brunch mm.) blev biblen fortolket og jeg blev lokket til at læse “Den nye aftale”. DER fik jeg en god forståelse af hvad det hele drejer sig om i kristendommen og følelsen om det store sammenhænge vokser og vokser hele tiden. Det, sammen med ordene fra “min præst”, har givet mig en god fornemmelse af hvad det er Jesus prøvede at fortælle os dengang.

Mikael Sylvest: Spørgsmålet “Hvor har du mødt Gud” er hjemmeopgave til kurset “Selv- og teamledelse” i morgen så her kommer en aflevering i utide: :-) I mit kor slutter vi hver øveaften med at synge “Velsignelsen”. Det er altid et følelses- og stemningsfuldt øjeblik, vi står i rundkreds så alle kan se alle. Så kommer ordene, “Herren velsigne dig, ” osv. Og selvom det er os der synger ordene er det Gud der er den egentlige afsender af deres kollektive følelser. Prøv det!

Tilde Kofoed: Jeg har aldrig set en renere og mere tilstedeværende Gud en jeg gjorde på sommergospel i uge 33 hvor alt hvad der foregik var i Guds rette ånd. Og hvor folk fra Østeuropa virkelig åbnede mine øjne for, hvor meget vi tager vores frihed for givet!

Janne  Jønsson Larsen: Lørdag, efter arbejde, skulle jeg på vejen hjem på cykel, have købt en liter mælk til pandekagerne, som jeg ville lave til gospelbrunch næste morgen. Det stod ned i lårtykke stråler….men for mig var det uanset regnvejret SÅ vigtigt at hente mælken, fordi pandekagerne var til alle de søde mennesker, der kommer i TGF. Jeg nød ligeledes at stå op kl. seks og lave pandekager, fordi de var til de dejlige mennesker i TGF. Jeg er dybt taknemmelig for samværet i TGF. Jeg har aldrig i mit liv oplevet en så hjertelig modtagelse og samvær, hvor jeg har lyst til at give mig selv – hjertelig tak for The Gospel Fellowship.