Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Livsforvandlingskonference med Lin Botton & team

Det er med en stor glæde, at vi igen kan invitere til konference i Danmark med Lin Button & hendes team på Emmaus Galleri & Kursuscenter.

Forårets konference, som denne gang strækker sig over 4 dage, tager udgangspunkt i personlig livsforvandling, og har fokus på Identitet og Selvværd.

Konferencen vil gøre dig klogere på dig selv, hjælpe dig med at bryde gamle mønstre, som hæmmer livet, og formidle lægedom, så du kan blive et mere helt menneske. Samtidig vil du få redskaber til at forstå og hjælpe dine medmennesker f.eks. gennem en forbøns- eller sjælesorgstjeneste. Konferencen er åben for alle. Du kan læse om den livsforvandling, en tidligere konferencedeltager oplevede Her

Engelske Lin Button, som er hovedtaler på konferencen, er leder af rådgivnings- og sjælesorgsarbejdet i den anglikanske kirke All Saints’ Church i Woodford Wells, og har i mere end 30 år beskæftiget sig med sjælesorg, rådgivning og forbøn. Hun har gennem mange år arbejdet sammen med forfatter og rådgiver Leanne Payne, bl.a. på dennes konferencer i Danmark, og har formidlet unik indsigt og mangeårig erfaring i krydsfeltet mellem sjælesorg, terapi, psykologi og forbøn. Rigtig mange mennesker har modtaget genoprettelse, lægedom og ny frihed og er blevet udrustet og dygtiggjort gennem hendes tjeneste og undervisning.

I de senere år har hendes arbejde oplevet en bemærkelsesværdig vækst, og hun leder konferencer i Europa, USA og Afrika. Temaerne spænder fra identitet, selvværd, køn og familierelationer til gudsbilleder, tilgivelse og mønsterbrydning. Det samlede fokus er på, hvordan vi bliver de mennesker, som Gud har skabt os til at være og på at få redskaber og udrustning til at hjælpe andre.

OBS: Unge under 30 år, som er studerende eller ledige, kan søge om at få konferencen til ½ pris.

Se mere information på www.livsforvandling.dk samt ved at trykke på de følgende links:

Konferencefolderen: Her

En reportage fra en tidligere konference, trykt i ugeavisen Udfordringen: Her