Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Gospel Meditation på søndag d. 22. oktober

Gospel Meditation på søndag d. 22. oktober

TAG VARE PÅ DIT HJERTE

Templet, Frederiksberg Allé 9

Kl. 16 - 18. Der er café fra kl. 15

Uden hjertet kan vi ikke leve, og hjertet gør hver dag en enestående indsats for at holde os i live. Langt de fleste af os ved da også godt, hvad der skal for – rent fysisk – at holde hjertet sundt. Men hjertet er meget mere end en muskel, der sørger for at holde os i live.

Med udtryk som fx ‘jeg føler mig tung om hjertet’ – ‘der faldt en sten fra mit hjerte’ – ‘mit hjerte bobler af glæde’ har vi i sproget mange eksempler på sammenhængen mellem vores hjerte og vores følelsesliv.

Lukasevangeliet 6,45 udtrykker det således:

Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.

Hvordan kan du bedst passe på dit hjerte?

Det vil Lene Skovmark sige noget om og guide en meditation om, hvordan man kan gå i dialog med tankerne og lytte til hjertets stemme.

Sarah Moshage står for den musikalske ledsagelse af os gennem en stemningsfuld meditation

Af hjertet – For hjertet