Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Gospel Inspiration palmesøndag d. 9. april

Gospel Inspiration palmesøndag d. 9. april

LAD GUDS ÅND I OS BLIVE LIDT STØRRE!



Templet, Frb. Allé 9, 2000 Frb.

Kl. 16-18. Café fra kl. 15

Palmesøndag er indledningen til påskeugen. På denne dag red Jesus ind i Jerusalem på et æsel. Jøderne hyldede ham som en konge, mens de viftede med palmegrene, deraf navnet palmesøndag. Forud blev Jesus salvet, og denne salvning regnes som vigtig for forståelsen af Jesus, da det er her, han træder i karakter som Messias.

Denne Palmesøndag er det samtidig første gang, at The Gospel Fellowship afholder Gospel Inspiration, som er en gudstjeneste, med mere fokus på det åndelige indhold og med musik, der åbner op for nye sider af vores åndelighed og vores erfaring af Guds nærvær.

Peter Dyhr vil stå for en dybere indføring i den kristne tro og for at skabe rum, så vores tro og trosliv kan udfolde sig på en mere aktiv og gensidigt inspirerende måde.

Claes Wegener vil stå for den musikalske ledelse og føre os i en mere inderlig retning, hvor lovsange og ballader får lov at fylde mere.

Johannes’ 1. brev, kap.4, v.2:

Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, der bekender, at Jesus er Kristus, kommen i kødet, er af Gud.

Alle er velkommen, hvad enten du er ny i The Gospel Fellowship eller har været med i længere tid og savner eller søger et tættere åndeligt fællesskab til at prise Gud og blive fyldt op med noget mere.