Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gospel Fellowship by Night: Skærtorsdag d. 24. marts

Sæt allerede nu kryds i kalenderen og vær med til at fejre Påsken med en festmiddag og efterfølgende Gospel Meditation i Templet, Frb. Allé

påske

 

Påsken er en helt speciel højtid i den kirkelige tradition, og dens fortælling strækker sig over en dramatisk uge, fra Palmesøndag, hvor Jesus rider ind i Jerusalem og bliver hyldet til konge – over den sidste nadver Skærtorsdag og korsfæstelsen Langfredag – til kulminationen Påskedag, hvor Jesus genopstår.

Festmiddag kl. 18

Vi inviterer dig til festmiddag kl. 18, hvor vi gennem fortællinger og mellemøstlig mad vil introducere Påskens budskab på en inspirerende, hyggelig og deltagende måde.

Prisen for middagen, hvor alt er inkluderet, er 149 kr. For studerende er prisen 80 kr.

Vil du gerne deltage, men har du ikke mulighed for at betale fuld pris, så tilmeld dig og betal, hvad du kan. Vi vil gerne, at alle skal have mulighed for at være med.

Tilmelding

Du melder dig til festmiddagen via Mobilepay 30 40 02 04. Husk at anføre dit navn+middag i tekstfeltet. Tilmeldingsfrist: 17. marts 2016.

Gospel Meditation kl. 20. 30

Denne aften begynder vores Gospel Meditation kl. 20.30. Som noget helt specielt til denne Skærtorsdag vil vi introducere dig til nogle nye “stationer”.

Du behøver ikke at tilmelde dig til Gospel Meditation.

Alle er velkomne!