Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Gospel Celebration Superkage-søndag og Gæstekor

Gospel Celebration Superkage-søndag og Gæstekor

FANTASTISKE FÆLLESSKABER
| Templet, Frederiksberg Allé 9
| Kl. 16-18 gudstjeneste - Café fra kl. 15.30
| Prædiken: Lone Møller-Hansen
| Musikleder: Laura Kjaergaard
| Gæstekor: Amager Gospelkor og Copenhagen Gospel Singers

Gospel Celebration er for dig, der er helt vild med Gospel og vil udtrykke din begejstring i fælleskab med os andre. Ud over fest og farver byder gudstjenesten også på nærvær og eftertanke, når der er lystænding og når præsten deler sine tanker med os.

FANTASTISKE FÆLLESSKABER

På søndag har vi besøg af Lone Møller-Hansen, der er præst i The Gospel Fellowship på Bornholm. Hun vil tale til os om fantastiske fællesskaber. Hun fortæller:

“For øjeblikket kører en konkurrence på TV2s regioner om at vælge årets fantastiske fællesskab. Alle gospelfællesskaber kunne gøre sig fortjent til den titel. Et fantastisk fællesskab omslutter hele dig, ånd, sjæl og krop. Her kan du finde trøst og styrke, og dele din glæde, blive begejstret og det er en af de få kirker, hvor du får hele kroppen med. Danser og synger, græder og omfavnes, tømmes og fyldes. Her behøver du ikke forstille dig! Hvorfor? Fordi Jesus er til stede og du mærker det! Kom og vær en del af et fantastisk fællesskab.”

SUPERKAGE SØNDAG

På søndag bliver der skruet op for charmen til caféen. Senere i september afholder vi Ladies Night og i år støtter arragementet op om Bryd Tavheden. Traditionen tro vil kagesalget denne søndag og indsamlingen gå til samme formål. Der er som regel godt med kage, så tag endelig en beholder med og køb kage med hjem til hele familien!

GÆSTEKOR

Laura Kjærgaard står både for at leder musikken denne søndag og så har hun taget sine to kor med. Glæd dig til at høre og tag godt imod Amager Gospelkor og Copenhagen Gospel Singers.