Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Gospel Celebration søndag d. 10. september

Gospel Celebration søndag d. 10. september

JESUS HJERTE



Templet, Frederiksberg Allé 9

Kl. 16 - 18, Caféen er åben fra kl. 15

Fra hjerte til hjerte

Peter Dyhrs prædiken til denne Gospel Celebration handler om Jesus, Jesus, Jesus.

Det nye Testamente er fyldt med fortællinger om Jesus og alle de ting han sagde og gjorde… evangelisterne skrev dem ned for at vi skulle få et indtryk af Jesus, for at vi skulle tro at Jesus er Guds søn, for at vi skulle få hjælp til at møde Gud, sådan som han er… for at vi skulle få et glimt af Guds væsen og Guds ufattelige kærlighed.

Den Jesus som vi tilbeder, var fuldstændig interesseret i mennesker omkring ham. Det var ikke former og traditioner, som kom i første række. Det var mennesker og det som fyldte deres liv.

Søndagens tekst giver os et tydelig og præcist billede af det hjerte, som Jesus havde for folk.

Helbredelsen af den krumbøjede kvinde (Luk 13,10-17)

”På en sabbat underviste Jesus i en af synagogerne. Dér var der en kvinde, som i atten år havde været plaget af en sygdomsånd. Hun var krumbøjet og ude af stand til at rette sig helt op. Da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde: »Kvinde, du er løst fra din sygdom.« Han lagde hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og priste Gud.

Men synagogeforstanderen, som var vred over, at Jesus helbredte på en sabbat, sagde til skaren: »Seks dage er bestemt til arbejde, og på dem kan I derfor komme og lade jer helbrede, men ikke på sabbatten.« Da svarede Herren ham: »I hyklere, vil ikke hver eneste af jer løse sin okse eller sit æsel fra krybben og trække dem hen og vande dem, selv om det er sabbat? Men denne Abrahams datter, som Satan har holdt bundet i hele atten år, burde hun ikke løses af denne lænke på sabbatten?« Da han sagde det, blev alle hans modstandere gjort til skamme, men hele skaren glædede sig over alt det herlige, han gjorde.

I sin forkyndelse om at have tiltro Guds væsen og kærlighed sammenlignede Jesus altid med noget velkendt, som folk kendte til for at nå deres hjerter: fx dyrkning af sennep eller brødbagning,

Lignelsen om sennepsfrøet og om surdejen (Luk 13, 18-21)

Så sagde han: »Hvad ligner Guds rige? Hvad skal jeg sammenligne det med? Det ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin have, og det voksede op og blev et helt træ, og himlens fugle byggede rede i dets grene.«

Han sagde også: »Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? Det ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.”

Det, som i udgangspunktet synes af lidt, har en latent kraft i sig til at vokse, gennemsyrer og give liv.

Denne søndag vil Hans Christian Jochimsen stå for den musikalske ledelse af Band og Sangerteam og har GospelMarch-koret med som gæstekor.

Hånden på hjertet for en Celebration