Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:
Gospel Celebration Påskedag Søndag d. 21. april 2019

Gospel Celebration Påskedag Søndag d. 21. april 2019

Templet - Frederiksberg Alle 9
Kl. 16-18 - Café fra kl. 15.30
Musik: Hans Christian Jochimsen og Laura Kjærgaard
Gæstekor: Hans Christian + kor (The Gospel Choir og Copenhagen Gospel Voices)
Prædiken: Tom Hagedorn

“Det er tidlig morgen på en gravplads uden for Jerusalem. Tågen smyger sig spøgelsesagtigt mellem gravhuler og stensarkofager, tre foroverbøjede skikkelser med tørklæderne trukket op over underansigtet og håret tildækket, haster lydløst afsted. Indimellem standser de op, ser sig tilbage, lytter, haster videre. Uden en lyd. Svævende. Som skygger i natten.

Foran en grav, udhugget i klippen i den bagerste del af gravpladsen, omgivet af et par krogede akacietræer, standser de op. Virker et øjeblik rådvilde. Ser sig omkring. Som for at finde svar. For graven står åben, har nogen været der før dem? Et svagt skær oplyser gravens åbning. Det kommer indefra. De ser på hinanden, de tager mod til sig, de bukker sig ned, de træder ind i graven – og verden er ikke længere den samme.”