Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Gospel Celebration på søndag d. 8. oktober

Gospel Celebration på søndag d. 8. oktober

"I DAG SKAL JEG VÆRE GÆST I DIT HUS"



Templet, Frederiksberg Allé 9

Kl. 16-18- Café fra kl. 15

Til denne Gospel Celebration kommer Tom Hagedorn og fortæller om det værste og noget af det smukkeste, han nogensinde har hørt, da Jesus siger til Zakæus:

“I dag skal jeg være gæst i dit hus”.

I sin prædiken vil han dele de tanker, de frustrationer og det håb, som denne lille sætning og denne lille historie i Lukasevangeliets kapitel 19 har betydet for ham igennem årene.

Zakæus 

v1  Og Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. v2  Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. v3  Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. v4  Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. v5  Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« v6  Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. v7  Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« v8  Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« v9  Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. v10  For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«

Laura Kjæergaard står for musikken sammen med kirkens sangerteam og band og sine egen to kor, Glostrup Gospel og Copenhagen Gospel Singers.

Hold en pause med det evindelige spørgsmål om ‘at være god nok’ og kom glad til Gospel Celebration.