Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Gospel Celebration på søndag d. 10. december

Gospel Celebration på søndag d. 10. december

OM HÅB



Skt. Andreas Kirke, Gothersgade 148, København

Kl. 16-18, Café fra kl. 15

Denne Gospel Celebration vil Peter Dyhr tale om HÅB:

Vi lever i en brydningstid, hvor det ikke er ligegyldigt hvad vi mener og hvordan vi lever vores liv. Vi er igang med en værdikamp, som vi ikke skal bakke ud af, fordi det er besværligt.

Vores kultur bliver for tiden båret af et skift i perspektiv og syn på hinanden. Glemmer vi, hvad Guds rige har travlt med i denne verden, så går vi fra at være skamfrie til at blive skamløse og derfor opfører vi os, som om vi er omdrejningspunktet for denne verden, selvom det er på bekostning af andre.

Guds rige handler om håb. Håb er ikke ønsketænkning. Håb er en forventning til fremtiden, som holder os fokuserede på det vigtigste i livet og giver vores liv mening. Hånden på hjertet… uden håb, bliver livet meningsløst!

Kolossenserbrevet 1,12-23

v12  I skal være glade og sige tak til jeres far. Han har sat jer i stand til at få del i det lys, som han har lovet dem, der tror på ham. v13  Han har revet os ud af mørket og ført os ind i sin søns kongerige. v14  Sønnen har købt os fri og sørget for, at vi får tilgivelse for det, vi har gjort forkert.  v15 Vi ser den usynlige Guds billede, når vi ser hans søn, der blev født som den første, før alt andet blev skabt. v16 For gennem sin søn har Gud skabt alt i himlen og på jorden, det synlige og det usynlige, universets konger og fyrster, åndelige magter og myndigheder. Alt er blevet skabt gennem ham og skal rette sig mod ham. 

v17 Selv var han til før alt andet, og alting består på grund af ham. v18 Han er hovedet, 

og de kristne er hans krop. Han er begyndelsen, den første, der stod op fra de døde, 

for at han kunne være den første af alle. v19 Hele Guds fylde skulle bo i ham, v20 og gennem ham skulle verden forsones med Gud. Da Jesus døde på korset, stiftede Gud fred 

på jorden og i himlen. v21 Engang var I langt fra Gud. I var fjendtligt indstillet og opførte jer ondt,  22 men nu har Gud også forsonet sig med jer gennem Kristus. Han døde som et jordisk menneske, for at I til sin tid kan stå foran Gud, værdige, fejlfri og uangribelige.  23 Men det kræver, at I står fast i troen på Kristus og ikke bevæger jer væk fra det håb, I fik, da I hørte om ham. Det budskab er givet videre til mennesker på hele jorden.

Hans Christian Jochimsen står for den musikalske ledelse af sangerteam og band og har sit kor, Copenhhagen Gospel Voices med som gæstekor.

Sammen vil vi fejre det vigtigste i livet.