Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Gospel Celebration og Fællesspisning søndag d. 7. oktober

Gospel Celebration og Fællesspisning søndag d. 7. oktober

VIS MIG, HVEM JEG SKAL BLI'!
| Templet, Frederiksberg Allé 9
| Kl. 16-18 gudstjeneste - Café fra kl. 15.30
| Fællesspisning efter gudstjenesten
| Prædiken: Sigbjørn Sørensen
| Musikleder: Hans Christian Jochimsen

Gospel Celebration er for dig, der er helt vild med Gospel og vil udtrykke din begejstring i fælleskab med os andre. Ud over fest og farver byder gudstjenesten også på nærvær og eftertanke, når der er lystænding og når præsten deler sine tanker med os.

Dagens emne
Denne søndag vil Sigbjørn Sørensen tale om at finde vores værdi og identitet i hvem, vi er skabt til at være. Hvilke gaver har vi fået med os, og hvordan vi finder ud af, hvem vi skal blive til, når vi giver os hen.

Fællesspisning
Vær med til fællesspisning efter Gospel Celebration på søndag! Vi byde på fællesspisning hver anden gang, der holdes Celebration. Vi ønsker at dele endnu mere liv med hinanden over et dejligt måltid mad og slutte gudstjenesten af sammen.

Denne gang er der sammenskudsgilde, så tag din yndlingsret med og del den og alle de andres yndlingsretter! Giv gerne en melding på facebook, om du kommer, så vi ved hvor mange vi skal dække op til. Klik her for at tilmelde dig fællesspisning på facebook!

Musik
Hans Christian Jochimsen vil sammen med Laura Kjærgaard stå for at lede musikken og vores dejlige sangerteam sørger for, at synge for.

Vi glædes os til en festlig søndag i vores fantastiske fællesskab.