Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Gospel Aid 2014 - DU skal da med!

Gospel Aid 2014 - DU skal da med!

Gospel Aid 2014 finder sted lørdag d. 14. juni, og DU skal da med!

Alle børn har ret til at være børn – også i Egypten. Derfor støtter Gospel Aid for 3. år i træk udsatte børn, dvs. gadebørn, handicappede, børnearbejdere og deres familier i Egypten. Vi fokuserer på et liv med uddannelse og fritid samt på Børnekomitéer, der giver børn og unge en bevidsthed om deres egne rettigheder og en mulighed for at gå i dialog med myndigheder og arbejdsgivere. Du kan læse meget mere om støtteformålet på www.gospelaid.dk

Du kan allerede nu tilmelde dig (se nedenfor) samt købe billet til dagen. Billetter fås på Billetto, og du kan købe 2 forskellige typer:

Heldagsbillet til kr. 130 der gælder til både workshop og støttekoncert: www.billetto.dk/events/gospelaid-2014-workshop

Aftenbillet til kr. 100 der gælder til støttekoncerten: wwwbilletto.dk/events/gospelaid-2014-stoettekoncert

Gospel i Skt. Andreas Kirke og Domkirken: Gospel Aid er et heldagsarrangement med mange forskellige aktiviteter og begivenheder rundt omkring i København. Sangere fra hele landet, og fra Sverige og Norge, deltager – alene eller sammen med deres respektive kor. Om dagen har vi workshop i Skt. Andreas Kirke, Gothersgade 148, og om aftenen afholder vi den store afsluttende støttekoncert i Vor Frue Kirke (Domkirken).

Gospel på byens torve og pladser

Dagen igennem giver de forskellige kor, der deltager, koncerter på udvalgte steder i byen. Med andre ord indtager vi byen og gør den til europæisk gospelcentrum for en dag. Og nej, det danske sommervejr kan man ikke regne med. Til gengæld kan man stole på, at gospelmusik er ensbetydende med livsglæde, energi og smittende rytmer, og det har vi tænkt os at bevise den 14. juni!

Markedsplads med café og genbrug

For at samle så mange penge ind som muligt til udsatte børn i Egypten, byder Gospel Aid også på en markedsplads, hvor det er muligt at shoppe lækkert genbrugstøj, god mad, kaffe og kage.

Der er flere måder, du kan deltage i Gospel Aid på:

Tilmelding enkeltpersoner

Du behøver ikke at synge i et kor for at være med til at gøre en forskel sammen med Gospel Aid. Hvis du ikke kommer som en del af et tilmeldt kor, tilmelder du dig ved at købe en heldagsbillet (workshop og støttekoncert).

Tilmelding for kor

Kor tilmelder sig samlet ved at sende en mail til vores koordinator Kirsten Olesen på koordinator@gospelaid.dk. Før du tilmelder dig som enkeltperson, så spørg evt. i dit kor om ikke I skulle deltage samlet. Husk at du også skal købe heldagsbillet  (workshop og støttekoncert).

Du kan også vælge kun at deltage ved aftenens store støttekoncert i Københavns Domkirke. Her skal du købe aftenbillet.

Vær med som frivillig! De mange frivillige, som arbejder med Gospel Aid både før, efter og på selv dagen, er med til at få det store projekt til at lykkes. Så vi har brug for DIG :-) Hvis du har lyst til at være frivillig til Gospel Aid 2014, kontakt da koordinator Kirsten Olesen på  koordinator@gospelaid.dk.

Nyheder og information: For nyheder og mere information se Gospel Aids egen hjemmeside: www. gospelaid.dk

Vel mødt til Gospel Aid 2014 – sammen gør vi en forskel!