Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Gospel Aid

Vær med, når gospelsangere fra hele landet igen mødes og synger for et godt formål!

Torsdag den 5. maj samles hundredevis af sangere fra hele landet til workshop og koncert i Skt. Andreas Kirke og til mindre pop-up koncerter på forskellige torve i det centrale København. Der vil denne dag være mulighed for at støtte ved at besøge GospelAid caféen eller GospelAid genbrugsbutik i både Skt. Andreas Kirke og på Nytorv. Overskuddet går ubeskåret til GospelAid.

Gospel Aid er et årligt støtteevent, hvor danske gospelsangere fra hele landet mødes og synger til fordel for et humanitært formål!

The Gospel Fellowship ønsker med Gospel Aid at samle det danske gospelmiljø for at rejse støtte til at gøre en forskel i verden!

I år er det 4. gang der afholdes GospelAid. Denne gang til fordel for Danmissions dialog og syskole-projekt på øen Zanzibar ud for Tanzanias østkyst, der skaber de nødvendige rammer for at give kristne og muslimske kvinder mulighed for at skabe sig en tryg fremtid.

Dagen ledes af Hans Christian Jochimsen, og han får god assistance af nogle af Danmarks bedste gospeldirigenter, solister og musikere!

Vi begynder kl. 10.00 og hele dagen går med gospel workshop. Om aftenen er der stor støttekoncert kl. 20.00.

Vi opdaterer med flere detaljer, efterhånden som tingene falder på plads.