Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Auktion og Støtteprojekt til Ladies Night

Vi vil give noget videre!

I The Gospel Fellowship står det vores hjerte nær at række ud og være med til at gøre en forskel for mennesker, der på den ene eller anden måde har brug for en hjælpende hånd. I tråd med dette ønsker vi, at Ladies Night skal være mere end en aften i festens tegn, og at vi sammen kan give noget videre. Derfor har vi besluttet at støtte et projekt, som lægger i forlængelse af aftenens kvindetema: GirlTalk.dk

GirlTalk.dk er en non-profit organisation, der arbejder for at hjælpe unge udsatte piger mellem 12 og 24 år. Gennem gratis chatrådgivning, åbent forum, samtalegrupper, psykologsamtaler og foredrag hjælper GirlTalk.dk unge piger igennem livet med alle de udfordringer og valg, der følger med. GirlTalk.dk tilbyder en samtalepartner, der har tid og lyst til at lytte til de problemer mange unge piger står alene med.

Indsamlingen til GirlTalk.dk kommer til at foregå via en festlig auktion, hvor man kan donere lige det som man har lyst til at byde ind med. Måske laver du smykker, strikker, maler eller har et lækkert stykke tøj du gerne vil donere. Måske er du frisør, massør eller noget helt tredje og har lyst til at donere et besøg? Skriv hvad du har lyst til at donere enten på væggen i Facebook begivenheden “Ladies Night – The Gospel Fellowship!” eller i en mail til lelykkenielsen@gmail.com, så vi kan få organiseret en farverig auktion, som støtter et godt projekt.

Du kan læse mere om GirlTalk.dk på deres hjemmeside ved at følge dette link: http://girltalk.dk. Her kan du også møde nogle af de piger for hvem GirlTalk.dk har gjort en stor forskel.